Påskeæg med dadler og chokolade
Påskeæg med dadler og chokolade
Uhmmm, de smager SÅ godt. Dadlernes sødme sammen med smagen af mandler gør disse til en himmerigsmundfuld. Og de hører til i den sundere afdeling af snack, og kan spises med god samvittighed. Og børnene elsker dem ! De er fyldt med gode proteiner og fedtstoffer, og belaster derfor ikke blodsukkeret på samme måde som alt andet påskesnolder der serveres.
150 g dadler
1 spsk. kokosolie
Saft og fintrevet skal af ½ appelsin
½ – 1 tsk. mandelessens (Urtegaarden.dk)
1 spsk. peanutbutter
75 g. mandelmel
25 g. chufamel
1 – 1½ spsk. Agavesirup
100 g. 70% chokolade
Gult pynt
Kokosmel vendt med lidt gurkemeje og et par dråber vand
Alle ingredienserne blendes sammen til en fint ensartet fedtet masse. Smag det til så det passer til dine smagsløg, med mere essens, appelsin eller agavesirup.
Formes til små eller lidt større æg.
Chokoladen smeltes ved svag varme, i en skål over vandbad. Stik en kødnål i den ene ende af ægget, hold det over chokoladebadet og hæld chokolade over med en teske. Sættes på et fad. Drys med det gule pynt.

Tip 🙂
Jeg brugte hele mandler og malede dem i min kaffekværn.
Hvis du ikke har chufamel kan det erstattes det med mere mandelmel.
Et tip mere 😉
Vi har et par sukkergrise i vores familie, så derfor svøbte jeg nogle af daddelæggene i lidt rå udrullet marcipan, inden de blev dyppet i chokoladen.
….lige et mere… 😉
Hvis du ikke har noget imod lidt alkohol i dine æg, så udskift appelsinskal – og saft, med en lækker portvin.
BON APPETIT OG GOD PÅSKE
