Kostvejledning

Sund mad – sund krop…

Når du kommer hos mig til en kostvejledning, er det måske fordi dit helbred halter, og at du har et ønske om, at få rettet op på nogle ubalancer i din krop. Du har måske stress, og har, udover at passe på dig selv, brug for at spise en nærende sund mad, så du hurtigere kommer ned i gear. Det er også for dig, som har brug for hjælp til et vægttab, spise dig til mindre smerter eller få genskabt balancen i din fordøjelse. Vil du have hjælp til dit blodsukker, så du får mere energi og overskud i hverdagen, eller måske er du bare nysgerrig, og gerne vil leve sundere, men mangler et lille skub til at komme i gang.

Jeg tager udgangspunkt i lige netop dig og din situation, og bestræber mig på, at du får lige netop det der skal til, for at vi får kroppen på rette køl igen, og skaber de rette betingelser, så den forblive sund og rask.

Det er vigtigt, at optimere og styrke kroppens eget immunforsvar, så den selv bliver i stand til at bekæmpe sygdom. Det er derfor vigtigt, at kroppen forsynes med de rette næringsstoffer, og får du en sund kost, vil den indeholde vitaminer, mineraler, proteiner, kulhydrater og fedtstoffer, som du har brug for.

Derudover kan et tilskud af vitaminer og mineraler komme på tale, – den kan ikke erstatte den sunde kost, men kan være en nødvendig understøtning i en kortere eller længere periode.

FrugtVi laver ikke revolution på få dage, men du vil hurtigt mærke en effekt af din kostomlægning.

Jeg mener ikke, at en kostomlægning skal vende fuldstændig op og ned på din hverdag, men være til at leve med, det skal være sådan at hele familien skal kunne spise den mad du spiser, og at det ved festlige lejligheder skal være tilladt at kunne slå sig løs.

Du får ved kostvejledningen nogle spændende opskrifter og ideer med hjem, som er lette at gå til, og nogle forslag til bøger, som vil kunne give dig en større forståelse for dig og din situation, og være inspiration i køkkenet.

For at du kan få den optimale vejledning, vil jeg forud for kostvejledningen, sende dig nogle skemaer, som du bedes udfylde og returnerer til mig senest 2 dage inden den aftalte tid.

Du skal afsætte 1 ½ – 2 timer ved første vejledning. Alt efter dit behov, kan der blive tale om en eller flere opfølgninger.

”Lad din mad være din medicin og din medicin din mad” – Hippokrates

kostvejledning

Kontakt mig vedr. Kostvejledning

FØLG MED PÅ MIN BLOG

Med sundhedstip, madplaner og opskrifter