Lækker cremet gulerodssuppe med sorte bønner
Hvis du, som jeg, er vild med suppe, så vil du også elske denne lidt spicy, søde og cremede suppe med ingefær, chili og kokosmælk.
4 – 6 pers.
200 g sorte bønner , – sættes i blød natten over i rigelig koldt vand
800 g gulerødder
2-3 løg
1 chili
1 tsk friskrevet ingefær, måske mere
1 spsk. kokosolie
1 – 2 dåser kokosmælk
7 – 10 dl. Vand
1 spsk. Herbamare urtebouillon
Havsalt
Friskkværnet peber
Yoghurt blanding:
4 dl soyayoghurt (evt. græsk yoghurt)
Stor håndfuld hakket persille
Citron eller lime
Olivenolie
Tilberedning
Hæld vandet fra de udblødte bønner, skyld dem og hæld nyt vand på, og kog dem i ca. 45 min. – 1 time.
Imens hakkes gulerødder, løg, chili og ingefær groft. Sauteres i kokosolie. Tilsæt derefter vand og bouillon.
Suppen blendes til pure. Kokosmælk tilsættes, koges op og smages til med salt og peber.
Tilsæt de sorte bønner.
Yoghurten røres med persille, citronsaft og olivenolie. Serveres til suppen.