Hej, jeg hedder Lone Cathrine Wozniak ☺
Jeg er zoneterapeut, akupunktør og kostvejleder og har siden november 1996 drevet egen klinik. Jeg er gift, er mor, mormor og farmor☺
Jeg har en stor passion for sund lækker mad og hvad en god og nærende kost kan gøre for vores krop.
Og jeg er stadig, efter snart 25 år i klinikken, fascineret over, hvad zoneterapi, akupunktur og kosten kan udrette for vores fantastiske krop. Sammen med nærende tanker og daglig motion er det unikke redskaber, som jeg er rigtig glad for selv at være i besiddelse af, og elsker at motivere mine omgivelser til.
Derudover underviser jeg i en fantastisk bevægelsesform Qi gong.
Qi Gong er kinesiske helsebevægelser som bygger, ligesom akupunkturen, på traditionel kinesisk medicin hvor man, igennem øvelserne kan støtte og styrke både vores krop og
sind, så vi er i bedre balance med os selv.
Jeg udøver selv Qi gong næsten på daglig basis. Jeg kalder det for et af mine åndehuller.
Et andet af mine åndehuller er mine vandreture i naturen, både sammen med andre, men mest alene. De lader mig op, både fysisk og psykisk.
Ofte får mine klienter Qi gong øvelser for derhjemme, fordi de er et fantastisk terapeutisk redskab.
Så jeg sammensætter alle mine behandlinger ud fra de værktøjer og den erfaring jeg har samlet sammen igennem årene.
Jeg ser dig, som det hele menneske du er, og for mig er du ikke bare en diagnose, men kigger på hele dig, med de udfordringer du kommer med.
Jeg er RAB behandler, dvs. Registreret Alternativ Behandler, som betyder, at jeg hele tiden er opdateret om den nyeste viden, og har årlige kurser indenfor både behandling og kost.
Jeg kan derfor tilbyde dig en kvalificeret og professionel behandling.
Og som en selvfølgelighed, har jeg tavshedspligt.
Så jeg føler mig ret godt klædt på til at hjælpe DIG, og jeg vil glæde mig til at byde dig velkommen i klinikken ☺